Workshop 8. november 2018

REFERAT AF WORKSHOP 8. NOVEMBER 2018 GUDENÅ HOSPICE

Klik her for printvenlig version

Workshop 8/11 på Gudenå Hospice Referat Foreningen havde workshop/netværksmøde på Gudenå Hospice den 8. november. Når vi har maleworkshop på Hospice Sjælland d.20 marts vil vi bede deltagere om at fortælle om dagen.

Trille Abel fra Sydfyns Hospice og undertegnede stod for workshoppen, og I må denne gang nøjes med vores oplevelse:
Frivillige, koordinator og køkkenpersonale på Gudenå Hospice gav os de bedst tænkelige rammer. Koordinator Vibeke Ahlgren fortalte om hospice og vi fik omvisning i små grupper. Hospice var også vært for dagens tre smukt anrettede og velsmagende serveringerne, og vi følte os så velkomne, at stemningen var god fra start til slut.
Kurset var fuldt booket med deltagere fra Fyn og Jylland. Trille og jeg havde aftalt to vidt forskellige arbejdsgange, så der var plads til både ro, fordybelse og mere fabulerende eksperimenteren. Der var fordele og begrænsninger ved begge fremgangsmåder, men vi håber deltagerne fik fornemmelsen af og ideer til forløb med patienter og pårørende. Først og fremmest ønskede vi, at alle fik mod på og lyst til at fortsætte “hjemme”.

Det var dejligt at se at også de, der ikke havde haft en pensel i hånden siden barndommen, “frygtløst “kastede sig ud i at tegne, male, klippe og klistre. Jeg håber, I vil transformere blomsterideerne til mindre kort med ”kærlig hilsen”, som patienter og pårørende kan udveksle. Den først time, før vi gik i gang, blev brugt til nødvendige overvejelser over både forhindringer og glæder ved kreative beskæftigelsesmuligheder i hospice. Det var ved dagens slutning vores oplevelse, at I, der var med, var trætte men også tilfredse med dagens udbytte….Det var vi selv (tiden taget i betragtning)- så tak for en dejlig dag, og fordi I kom.

Mange venlige hilsner også fra Trille – Marianne