Forhistorie

  Marianne Harboe- Hvidkilde 2  Hvorfor laver man en forening? Det ligger måske i ordet – der er noget man ønsker at forene –at skabe et fællesskab omkring. Det var en af årsagerne til, at jeg som frivillig ved Sankt Lukas Hospice i 2002 fik ideen til at skabe  en forening af frivillige ved hospice. Mange frivillige følte sig dengang alene med deres gode og dårlige oplevelser. Der var et stort behov for at dele erfaringer og at blive inspireret til den bedst mulige omsorg for døende og deres pårørende. Det var også  min oplevelse, at mange gode ideer til gavn for patienter, pårørende og hospice som sådan aldrig blev realiseret af mangel på penge. Både den indbyrdes kommunikation og samarbejdet med de ansatte kunne optimeres, så de frivilliges forskellige talenter og kompetencer i højere grad kunne udnyttes. Fra 2002 til 2009 var foreningen lokal på Sankt Lukas og kom med fondes støtte godt fra start. Samtlige frivillige blev medlemmer og mange initiativer blev ved fælles hjælp realiseret. Men hvordan var vilkårene for de frivilliges på andre hospicer? Var det muligt at skabe netværk med frivilliggrupper på alle landets hospicer? Det lykkedes i 2009 hvor foreningen blev en landsdækkende forening, der nu i 2013 har medlemmer fra samtlige hospicer. IMG_2488_3Efter 10 år som formand for foreningen trak jeg mig i 2013, og ser med glæde tilbage på, hvad fællesskabet i foreningen og bestyrelsen har udrettet på flere fronter.

I formandens beretning for 2013 (link til denne) har jeg forsøgt at Odense-2012sammenfatte de vigtigste områder, hvor foreningen har haft betydning og indflydelse. Bestyrelsen er taknemlig for den støtte og positive holdning, vi er blevet mødt med, og jeg ser personligt med glæde frem til, at ansvaret nu ligger hos den nuværende bestyrelse med Tove Nielsen som formand. Mit håb er, at stadig flere frivillige vil tilslutte sig foreningen, der nu må siges at have vist sin eksistensberettigelse.

Marianne Harboe

DSCF5726
Landsforeningen Liv & Død hylder det frivillige arbejde for en værdig død, prisen 2013 blev uddelt til 2 ildsjæle, Marianne Harboe og Hans Dal. Prisoverrækkelsen foregik ved en festlig reception i Liv & Døds smukke lokaler på Nikolaj Plads 27, i København.

Bortset fra mit fortsatte arbejde med fundraising siger jeg med tak farvel til foreningsarbejdet med vores ”Hospicesang”:

”Ræk mig din hånd”   Tekst: Marianne Harboe  Musik: Hans Dal

Ræk mig din hånd nu i tusmørkets time.
Smil dit lyse solopgangssmil.
Smilet fra dengang, den første dags morgen,
hvor alting var nyt og lige begyndt.
Hvor alt, hvad der hændte, ikke var hændt.
Hvor alt, hvad vi kender, ikke var kendt.
Ræk mig din hånd nu i tusmørkets time.
Hvisk mig i søvn med kærlige ord.

Ræk mig din hånd nu mens farverne svinder
Dans din kærligheds glædesdans.
Dansen fra dengang, før mødet med sorgen
hvor alting var nyt, og intet var endt.
Hvor alt, hvad der skete, ikke var sket.
Hvor alt, hvad vi indså, ikke var set.
Ræk mig din hånd nu mens farverne svinder.
Glæd dig med mig over dage vi fik.

Ræk mig din hånd nu, mens lysene slukkes.
Lyt til glemslen, hvor alt ligger gemt.
Lyden af stemmer fra år langt tilbage,
hvor somrene altid summed´ af sol.
Hvor alt, hvad vi skabte, lever et sted
Hvor kampe, vi tabte, hviler i fred.
Ræk mig din hånd nu, mens lysene slukkes.
Syng vores sang og vug mig til ro.

Kom vær hos mig nu i afskedens time.
Våg denne nat, for natten bli´r lang.
Se kun med hjertet, det viser dig vejen,
hvor ordet forstummer og nærhed er nok.
Hvor blikke kan mødes, åbent og trygt.
Hvor varsomme kærtegn mildner min frygt.
Ræk mig din hånd nu i afskedens time.
Hvisk mig i søvn med stilhedens ord.

Ræk mig din hånd du Vorherre og skaber
følg mig på vej til det ukendte sted
Stedet hvor nåden er lysvæld bag lysvæld
Hvor alting er nyt og lige begyndt.
Hvor døden er fødslen til livet hos dig
Hvor livet på jorden var skridt på min vej
Ræk mig din hånd du Vorherre og frelser
Tag mig med hjem – til de levendes land

Ræk mig din hånd her hvor timen er inde

Tag mig med hjem –  til de levendes land